Diverse

Tænk på din målgruppe når du vælger reklameartikler

Til messer og udstillinger er det meget almindeligt at se messedeltagere med reklame artikler fra mange forskellige virksomheder, der alle prøver på at styrke kendskabet til sit navn ved at give kuglepenne, drikkedunke eller fodbolde med deres navn på. I forsøget på at blive bemærket glemmer mange firmaer dog at tage deres målgruppe med i overvejelserne, når de køber reklame artikler til messen.

Vælg reklame artikler der direkte og indirekte rammer din målgruppe

Der er to måder at gribe sit målgruppefokus an på. Man kan vælge at ramme sin målgruppe direkte ved at uddele reklamegaver, der har brugsværdi for målgruppen, så man kan forvente, at mange af gaverne bliver beholdt og anvendt. Dette kan for eksempel være en a-kasse, der giver gratis skriveredskaber og kalendere væk til studerende, som de håber at kunne tilknytte i løbet af uddannelsen. Gaverne er meget brugbare for studerende, og de vil derfor hele tiden blive mindet om a-kassens eksistens. Man kan derudover inkludere et trykt tilbud på reklamegaven, som yderligere kan fange opmærksomheden.

En reklameartikel bør være nem at tage med rundt

Udover den direkte vej kan man også vælge at nå sin målgruppe indirekte. Dette sker ved at give reklame artikler væk, der bliver brugt i offentlige rum, hvor målgruppen befinder sig. For at bruge samme eksempel kan den indirekte vej til målgruppen for en a-kasse med fokus på studerende være at give en indkøbspose eller en sleeve til en bærbar, hvorpå der klart og tydeligt er trykt et godt og relevant tilbud og en fængende tekst, der brænder sig ind i underbevidstheden for de studerende. A-kassen kan på sine reklame artikler måske gøre opmærksom på, at man senest skal tilmelde sig 1 år før endt uddannelse for at få et fuldt medlemsskab. Reklamegaver med indirekte appeal kan ofte være i den lidt dyrere ende end dem med direkte effekt, da det er vigtigt for resultatet, at målgruppen bliver udsat for gaven, og at den ikke blot rammer en enkelt person.